Skip to main content

Sådan finder du prisvenligt og flot undertøj på nettet

4 minut aflæsning

af natadm

Nok er undertøjet ikke en synlig del af det endelige outfit, men det rigtige undertøj er fundamentet for, at tøjet sidder pænt, og at man føler sig godt tilpas – både på jobbet, på daten eller i sofaen. Godt undertøj skal både støtte de rigtige steder og være rart at have på, og så må også gerne være flot.

Der findes rigtig meget undertøj online, men alligevel kan det være svært at finde det sæt, der passer bedst til den individuelle pasform. Mange kvinder oplever, at når de endelig finder et flot sæt, der både fremhæver kroppen på bedste vis og er komfortabelt at bære, så er det alt for dyrt.

Artie Medvedev / Shutterstock

Her guider vi derfor til, hvordan man finder både flot og budgetvenligt undertøj online.

Det skal du have in mente, når du shopper efter undertøj online

Klæder skaber folk, og det er ingen undtagelse, når det kommer til undertøj. Det rigtige undertøj kan gøre underværker for både silhuetten og selvtilliden, og her lister vi 5 tips til, hvad du bør overveje, når du shopper efter undertøj på nettet:

Tjek størrelses-guiden

I modsætning til fysiske butikker kan du ikke prøve undertøjet, når du køber det på internettet. Derfor er det vigtigt at kende sine mål. Det gælder både for over- og underdel. Bh’er har ofte universelle mål, hvilket vil gøre det lettere at finde den rigtige størrelse. Tjek dog alligevel altid forhandlerens størrelsesguide, hvor der findes helt præcise mål for centimeter under barmen og skålstørrelse. Underdelene kan variere lidt mere i centimeter i forhold til de angivne størrelser – her bør man også tjekke størrelsesguiden.

Skinnet kan bedrage

Når man shopper undertøj online, kan man ikke se eller røre ved det. Derfor er beskrivelsen og billederne meget vigtige. Læs produktbeskrivelsen grundigt, og læg mærke til hvad der står om tekstiler, vaskbarhed, pasform, farver, barm-type og selvfølgelig størrelse. Billeder kan også snyde, så undersøg dem grundigt. Se gerne efter modellens form – minder den om din, er chancen for en god match større. Nogle online-forhandlere har desuden lavet videoer, der demonstrerer undertøjet.

Vælg forhandler, hvor varerne kan returneres

Det vil altid være en risiko at købe tøj, man ikke har prøvet. Vælg derfor gerne en forhandler, der har gratis returnering, hvis undertøjet ikke passer.

Shop efter kropsform

Godt undertøj skal støtte og fremhæve. Inden du shopper dit nye undertøj online, bør du vide, hvad der passer bedst til din kropsform. Besøg gerne en fysisk butik og få en professionel bh-fitting – og prøv forskellige typer. Gå efter brede stropper og høj dækning, hvis du har en stor barm. Er du flad, er det mere op til dig selv, hvad du kan lide. En push-up model kan være et godt valg for den fladbarmede. Det samme gælder trusserne – har du problemområder omkring mave, bagdel og hofter, vælg da et par, der dækker mere. Nogle trusser kommer med indbygget støtte. Når du ved, hvad der passer, kan du meget lettere købe det rigtige undertøj online – her er udvalget ofte også markant større. Husk at prøve undertøjet med tøj udenpå – så ved du, hvordan undertøjet får din krop til at se ud.

Læs kunde-anmeldelserne

Nogle butikker gør det muligt for kunderne at skrive en anmeldelse af undertøjet. Det kan være nyttigt, idet andres erfaringer kan være med til at afgøre, om farven, pasformen eller størrelsen er god i forhold til din krop.

Sådan sparer du penge på undertøj online

Godt undertøj kan være dyrt, også på nettet. Derfor guider vi her til, hvordan man bedst muligt sparer penge online på lingeri-shopping:

God research giver de bedste resultater

Den klare fordel ved at shoppe undertøj online er, at udvalget er så meget større end i butikkerne – det gør det lettere for kunder i alle størrelser at finde et godt sæt. Og så kan man få lige det, man foretrækker – ofte til en meget lavere pris. Ulempen er dog, at udvalget kan virke uoverskueligt stort.

Derfor er det vigtigt med en god portion gåpåmod og energi, når man går i gang med at researche. For at få den mest vellykkede oplevelse bør man vide, hvad man går efter (størrelse, type, pasform, materiale), og hvad man vil betale, og man bør tjekke flere butikker ud.

Det vil dog være det hele værd, når man finder den ideelle forhandler – værdien af undertøjet skal nemlig ikke undervurderes, for det rigtige sæt skaber en flottere figur og fremhæver kroppen på bedste vis. Og det giver bedre selvtillid.

natadm

Contributor