Dufte har været anvendt i mange år til at skabe en behagelig liflig aroma. Det gælder både for mænd og kvinder. Mange har en signatur-duft, som de anvender fast, hvor andre benytter sig af flere efter humør.
Uanset valg så er parfume ikke billigt. Hvis man skal have den ægte vare, er prisen ofte meget høj. Er økonomien stram, vil en ny parfume således gøre et stort indhug i budgettet. Netop derfor er det smart, at man i dag kan købe parfume på nettet – og da konkurrencen er høj blandt forhandlerne, bliver priserne også presset ned til forbrugernes fordel.
Baseret på ekspertviden fra Matas.dk, Cosmopolitan.com og NYTimes.com guider vi i denne artikel til, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger parfume generelt, men også hvad du skal have in mente, hvis du vælger at bestille online.
Fordele ved at købe parfume online
Man kan vælge at købe sine dufte i de fysiske butikker, men også på nettet. Her forklarer vi, hvilke fordele der findes ved det sidste:
- Stort udvalg: Fysiske butikker kan ofte have et begrænset udvalg, og i Danmark findes der heller ikke ret mange butikker, der fører parfume. Dog med undtagelse af for eksempel Matas og de store varehuse som Magasin. Online findes der derimod utrolig mange forhandlere, og her vil man kunne finde flere varianter, der ikke findes i butikkerne.
- Kan få udgåede varer: Har man en udgået model som favorit, vil der være god mulighed for at finde den på nettet. Dette vil sjældent kunne lade sig gøre i butikkerne.
- Bedre pris: Priserne online er gerne lavere end hos de fysiske butikker, så man vil ofte kunne spare penge her. Ud over at standardpriserne tit er lavere, vil man typisk tillige kunne få diverse online-rabatter (f.eks. medlemsrabat, udsalg, nyhedsbrevs-rabat, mængderabat eller fri fragt).1
- Prøv i butikken, men køb online: Hvis du allerede kender parfumen, så er der ingen problemer i at købe den online – du ved jo allerede, hvordan den dufter. Gælder det en ny og ukendt duft, kan du med fordel prøve den på huden i den fysiske butik (hvis de fører den), og herefter købe den til en billigere pris på nettet.
Sådan vælger du den rigtige parfume
Med så mange dufte på markedet kan det være svært at finde den, der passer til netop dig. For at finde den ideelle variant kan du overveje følgende:
Hvad kan du lide?
Start med at overveje, hvilke dufte du i forvejen kan lide. Er du til roser, jasmin eller citrus? Elsker du duften af kokos, jordbær eller vanilje? Eller bliver du glad af duften af rent vasketøj, tung tobak eller appelsiner? Når man køber dufte, står der hvilke noter, de indeholder. Se om der er nogle af dem, du i forvejen kan lide.2
Prøv den på
Hvis det er muligt, bør man prøve parfumen på huden, før man køber den. Spray den der, hvor kroppen er varm (f.eks. håndled, hals eller indersiden af albuen) og lad den sidde i et par timer. Den vil skifte karakter med tiden. Hermed kan du bedre vurdere, om produktet er noget for dig. Parfume dufter desuden forskelligt fra person til person, så bare fordi den dufter på en bestemt måde på din mor, kan den godt have en anden duft på dig.3
Duft efter personlighed
Dufte er også med til at kommunikere ens personlighed ud. Er man til romantik og blonder, vil en blomsterduft være et godt valg. Er man glamourøs og feminin, vil en orientalsk duft med noter af kanel, cedertræ og vanilje være oplagt. Hører man i stedet til udendørstypen med jord under neglene og vandrestøvler under fødderne, så vil en let, frisk og ren duft ofte være optimal.
Duft efter formål
Nogle dufte er tunge, sensuelle og kraftige, mens andre er lette og blide. Brug duften i forhold til, om det er aften eller dag, om du er på arbejde eller på date. En let duft passer fint til arbejdet, mens den sensuelle er bedre til aftenbrug – lidt ligesom med make-up.4
De førende parfume-mærker
Der findes utallige parfumemærker at vælge imellem i Danmark. Her guider vi til de mest populære:
Lancome
Det franske luksusmærke Lancome er en evergreen på duft- og kosmetikområdet. Prisen ligger mod den høje ende, men man får masser af kvalitet. Duftene hører generelt til i den klassiske ende mod det mere kvindelige og voksne, men der er også mange rene noter i, der gør dem friske. Magasin.dk forhandler i øjeblikket Lancome-parfumer til store prismæssige besparelser.5
Marc Jacobs
Marc Jacobs er en amerikansk modedesigner, der især har fokus på tøj til den modebevidste yngre forbruger. Marc Jacobs designer dog også parfumer, og her er fokus på især blomsterdufte, ungdom og friskhed. Hos Magasin.dk kan du lige nu få rabat på udvalgte varer.6
Giorgio Armani
Giorgio Armani er en italiensk modedesigner, der er indbegrebet af stilfuld og ren klasse med skræddersyede linjer. Giorgio Armani designer især herretøj, men har også lanceret forskellige dufte til både mænd og kvinder. Duftene hører ligesom tøjet til i den klassiske og dyre ende. Lige nu kan du få op til 47 procents rabat hos den danske forhandler Luxplus.dk.7
Paco Rabanne
Paco Rabanne er en spansk designer med fokus på både mode og dufte. Stilen er lidt ukonventionel, flabet og flamboyant, og det mærkes også i duftene. Paco Rabannes dufte passer især til den livlige, sprudlende og handlekraftige kvinde. Hos Matas.dk ligger Paco Rabanne lige nu nummer 1 på top 10-listen. Her kan du også finde de nuværende rabatter i procent på duftene.8
Clean
LancoClean hylder det helt rene og enkle og er inspireret af sæbe. Clean-parfumernes popularitet er meget stærk, og det er sket på forholdsvis kort tid. Visionen er at skabe parfumer, der dufter af renhed, som for eksempel nyvasket tøj, nyfalden regn, blød hud eller frisk brusebad. Find det efterhånden store udvalg af varianter hos Matas.dk, hvor der lige nu er op til 50 procents rabat.9
Find din perfekte parfume til den bedste pris
Parfume er ikke bare en tilfældig aroma – noterne er nøje udvalgt for at give et harmonisk udtryk og behagelig duft. Der findes mange at vælge imellem, men noget for alle. Både personlighed og individuel smag spiller ind, når man skal vælge den bedste duft.
Lykkes det at opspore den perfekte variant, så er der mange forhandlere på markedet. For at finde den bedste pris bør man undersøge de forskellige forhandlere og sammenligne priser og muligheder. Dufte er nemlig dyre, og der kan være mange penge at spare ved at lave lidt research.